OPLEV DE SORTE HUSE!

Helmevej 1, 7770 Vestervig

66,0 km

I Agger finder man en samling af karakteristiske træhuse, hvis historie er knyttet til kystsikringen. “De Sorte Huse” var arbejdsplads for Vandbygningsvæsenet i begyndelsen af 1900-tallet. Vandbygningsvæsenet havde forskellige værksteder i husene, og herfra blev materialer kørt på jernbane ud til de 29 høfder, der blev anlagt dengang for at begrænse havets nedbrydning af kysten.

I dag er De Sorte Huse ramme om forskellige kulturelle arrangementer i løbet af året, og her finder man også en udstilling om byens og kystfiskeriets historie. Derudover finder du også et “madpakkehus”.

Kilde: VisitThy.dk