OPLEV JERNALDERGÅRDEN!
Skråhøjvej 15, 7760 Hurup
57,0 km
I over 25 år har museets ansatte og frivillige bygget og udviklet på en rekonstrueret jernaldergård bag Heltborg Museum.
Jernaldergården er baseret på et fund fra lokalområdet fra omkring kristi fødsel.
I den rekonstruerede jernaldergård arbejdes der med jernalderens mad og håndværk. Ved ildstedet koges der suppe og grød og bages fladbrød. I smedjen smedes der knive i den varme esse. Derudover arbejdes der med tekstiler, og på buebanen øves der jagtevner med bue og pil.
Gennem håndens arbejde læres der om livet i Thy for omkring 2000 år siden.